LM Transport sender hver dag biler ud på vejene i Danmark og det øvrige Europa.
I dag (primo 2010) er bilparken på 76 biler og antallet af ansatte er på 85.
Virksomheden har hovedsæde lige udenfor Ans i Midtjylland.
Selv om der er sket meget gennem tiden, er det de samme værdier, der arbejdes
efter nu som ved den spæde start i 1978. Dengang var det ved køkkenbordet i den
private villa planlægningen foregik, da vognmand Leif Møller satsede på egen
forretning, mens fru Britta tog sig af regnskaberne. Dengang var det
troværdighed, levering til aftalte tider og sikker transport, det handlede om -
og det er det stadig.
Her mere end 30 år senere tror vi stadig på, at det er de dyder og kompetencer
vores kunder sætter størst pris på, og det har samtidig været drivkraften i
udviklingen og den vækst, som firmaet har opnået.
Halvdelen af bilerne anvendes til eksportkørsel, i stor grad møbler for GM/ITM -
kørsel der foregår over det meste af Europa. Den anden halvdel kører i Danmark,
og her transporteres der alt fra glas til mere normale opgaver som asfalt, sten
og grus.
Kort sagt: LM Transport klarer næsten alt indenfor transport- og
containeropgaver.

![]()
LM Transport · Bodalen 3 · 8643 Ans · Tlf: 86 87 09 66 · Fax: 86 87 09 79 · Send E-mail